Kontakt os

43 86 50 00 Mandag-fredag 08:00-16:00
  • Adgangssikring - Mand ved kortlæser
  • Adgangssikring - Kvinde åbner dør

Adgangssikring

Hos G4S tilbyder vi lige fra mindre anlæg, som styrer en dør eller to, til avancerede løsninger, der integrerer adgangssikringen med tyverialarm og videoovervågning.

Med adgangssikring har du både tryghed i dagtimerne og uden for normal arbejdstid.

Bestil konsulentbesøg

Konsulentbesøget er gratis og uforpligtende

Print

Dine fordele med adgangssikring fra G4S

Smid nøglerne væk

Erstat den traditionelle nøglelås med adgangssikring. I stedet for nøgler giver du gæster og medarbejdere et adgangskort. Du kan derefter styre, hvem der må færdes i bygningen og hvornår. Det er nemmere og sikrere end med nøgler, fordi du hurtigt kan annullere kort og lave nye uden at skifte låsene. Samtidig får du overblik over, hvem der har adgang og hvornår, de har været der.

Tryghed i dagtimerne

Med adgangssikring har du både tryghed i dagtimerne og uden for normal arbejdstid. Du sikrer dig, at kun indbudte gæster får adgang til jeres arbejdslokaler. Samtidig kan du yderligere begrænse adgangen til udvalgte lokaler som lager, serverrum, mødelokaler eller udviklingsafdelinger.

Fleksible arbejdstider

I en moderne virksomhedskultur skal der være plads til fleksible arbejdstider – også når de ligger sent om aftenen eller i weekenden. Med en effektiv adgangskontrol behøver dine medarbejdere ikke være nervøse for at være alene i en tom bygning.

Altid tilpasset dine behov

For G4S handler det ikke om at tilpasse din virksomhed til vores sikkerhedsløsninger. Hver eneste virksomhed er unik og har forskellige behov for sikkerhed. Derfor starter vi altid med en grundig gennemgang af jeres virksomhed, udfordringer og risici. Vi skal forstå din virksomhed helt ned i detaljerne for at kunne give jer den rigtige sikkerhedsløsning. Samtidig har vi konsulenter, der er eksperter i netop din branche – det er din garanti for en samarbejdspartner, der forstår din verden.

Lettere hverdag med G4S adgangssikring

Når du vælger at erstatte nøglerne i din virksomhed med et elektronisk adgangssystem fra G4S, får du meget lettere ved at administrere dine medarbejderes adgang til virksomheden. Alle adgangssystemer fra G4S er pc baserede med en gennemtestet, dansksproget og brugervenlig software, der gør det let for dig at udstede, åbne og lukke adgangskort, når du får nye medarbejdere, eller når en medarbejder skal have ændret sine rettigheder. Hvis du ikke selv ønsker at udstede nye adgangskort, kan G4S gøre det for dig.

G4S sørger for installation, uddannelse og vedligeholdelse

Vi installerer adgangssystemet for dig, og hjælper dig med at bygge systemet op, så det passer til dine ønsker og behov. Vi kan starte med at give dig og dine medarbejdere et brugerkursus, så I kommer godt i gang og får udnyttet de mange muligheder, der findes i et professionelt adgangssystem. Desuden sørger vi for løbende service, og hvis der er brug for reparation står en af vores ca. 400 professionelle montører klar til at rykke ud. Det er din tryghed for, at du har et adgangssystem, der altid fungerer som det skal.