Print

Spørgsmål & svar til privat

Vi håber du er glad for din tyverialarm og at du oplever større tryghed i hjemmet og udenfor dit hjem. Her får du svar på spørgsmål omkring din alarm.

Spørgsmål til fakturaen

 Spørgsmål til alarmen 

Fejlsøgning

Flytning

Abonnement

Køb i vores webshop

 


 

 

Fakturaspørgsmål 


Hvorfor passer min første abonnementsfaktura ikke med den aftalte pris?
Den første abonnementsfaktura vil typisk dække en "skæv" periode, medmindre du har fået alarmen installeret 1. i en måned. Et eksempel: Hvis din faktura lyder på f.eks. 14.10.2015 – 31.12.2015, så vil fakturaen dække resten af oktober, samt november og december. Bemærk, at prisen for installation også fremgår på første faktura. Se eksempel på din faktura

 

 

Installationsprisen passer ikke med det der er aftalt, hvad skyldes det?
Når du har bestilt en alarm får du en bekræftelse på det valgte samt den den aftalte installationspris. Vælger du at ændre din bestilling, når montøren installerer alarmen i dit hjem, modtager du en oversigt over ændringerne, som vil fravige fra den oprindelige installations- samt abonnementspris.

Bemærk alle priser er inkl. moms. På fakturaen finder du prisen inkl. moms lige over indbetalingskortet på fakturaen.  

 

 

Hvorfor får jeg en faktura, når jeg har tilmeldt betalingen til NETS (betalingsservice)? 
Der kan være ventetid på tilmelding hos NETS. Derfor er det ikke sikkert, at dine første faktura når at blive registreret hos NETS. Betal derfor altid dine fakturaer, indtil du kan se dem på din betalingsserviceoversigt. 

 

 

Hvorfor får jeg en faktura på alarmudrykning til indbrud? 
Som privatkunde er alarmudrykning kun gratis, hvis du har valgt servicemodellen Total eller Reaktion. Har du valgt det billigste abonnement Forbrug, modtager du en faktura på alarmudrykning.

En vagtudrykning på en fejlalarmer, der ikke er afmeldt korrekt, er kun gratis når du har valgt servicemodellen Total. 

Uanset hvilken servicemodel du har, skal du altid betale for den tid, vagten har brugt på at gensikre din adresse, samt de materialer der bruges til afdækning. Denne regning kan du typisk få refunderet af dit forsikringsselskab. 

På din kontrakt kan du se, hvilken servicemodel du har valgt.

Se servicemodeller

 

 

Hvorfor får jeg en faktura på reetablering af HFI-relæ? 
Når kontrolcentralen modtager et signal fra dit anlæg angående manglende strøm, og har forsøgt at kontakte dig uden held, så sendes der en vagt eller en montør for at sikre, at strømmen tilsluttes, så dit anlæg igen er tilkoblet.

Da det ikke er en fejl på anlægget, men en fejl på strømforsyningen i din bolig, er denne ydelse ikke med i dit abonnement.

 

 

Hvorfor får jeg en faktura for reetablering af telefonforbindelsen? 
Når kontrolcentralen modtager et signal fra dit anlæg angående manglende telefonforbindelse, bliver du kontaktet. Opnår vi ikke kontakt med dig, sender vi en montør for at reetablere telefonforbindelsen.

Da det ikke er en fejl på anlægget, men en fejl på telefonlinje i din bolig, er denne ydelse ikke med i dit abonnement.

 

 

Hvad er Miljøafgift? 
Miljøkravene fra de offentlige myndigheder er stigende, og G4S har valgt at synliggøre de stigende miljøomkostninger på fakturaen, i stedet for at indkalkulere dem i en prisstigning. G4S er i henhold til WEEE-direktivet, elektronik bekendtgørelsen (Waste Electrical and Electronic Equipment), forpligtet til at hjemtage og bortskaffe det af G4S opsatte elektronik. Dette gælder også hvis installationen tilhører kunden.

 

Miljøomkostninger dækker blandt andet: 

  • Sikker bortskaffelse af al elektronik efter opsætning, udskiftning og nedtagning. 
  • Specielt bortskaffelse af brugte batterier. (Herunder fragt, håndtering og sortering af elektronisk affald) 
  • Drift og vedligeholdelse af G4S køretøjer. 

Du kan læse yderligere om WEEE-direktivet på: http://www.dpa-system.dk

 

Fik du ikke svar på dit fakturaspørgsmål?
Har du spørgsmål til din faktura, som du ikke kunne finde her, er du velkommen til at udfylde mailformularen eller kontakte Kundeservice på tlf. 70 33 00 40.

 

Spørgsmål til alarmen



Alarmafmelding
Du skal altid frakoble og afstille en aktiveret alarm. 
Er du i tvivl om hvordan det gøres, hent brugervejledning her.  
Når du har afstillet din alarm, er der ingen grund til at kontakte G4S kontrolcentralen.

Lykkedes det ikke, indenfor 2 min., at afstille din alarm, ring til G4S kontrolcentral på telefon 70 33 22 11, 
tryk 1 for ”Har alarmen været i gang” og afgiv kodeordet.


Ændring af kodeord / tilkaldpersoner / telefonnr.
For at kunne rette tilkaldpersoner, telefonnr. eller kodeord, skal der fremsendes en email til data@dk.g4s.com.

Ændring af kodeord - påfør:

  1. Anlægsnr.
  2. Navn, adresse, postnr. og by
  3. Dato for ikrafttrædelse af rettelsen
  4. Ændres fra (det gamle kodeord) til (det nye kodeord)
  5. Navn og mobilnr. på afsender, skal fremgå af email

Ændring af tilkaldpersoner / telefonnr. - påfør:

  1. Anlægsnr.
  2. Navn, adresse, postnr. og by for installationen/anlægget
  3. Dato for ikrafttrædelse af rettelsen
  4. Påfør - Ændre - Slet : Navn - Telefonnr.
  5. Navn og mobilnr. på afsender, skal fremgå af email
 


App, pc eller fjernbetjening, fungerer det til mit anlæg?
Fjernbetjening kan kun bruges i umiddelbar nærhed af din bolig.

Model  app  pc  fjernbetjening   SMS
S2  Nej  Nej  Nej  Nej 
S4  Nej  Nej  Ja   Nej 
S5  Nej  Nej  Nej  Nej 
S8  Nej  Nej  Ja  Nej 
P4  Nej  Nej  Ja  Ja* 
P5  Ja  Ja  Ja 
P7 (Foto)  Ja  Ja  Ja  -  
GSA SMARTalarm Ja  Nej  Ja 

*SMS-løsning koster kr. 10,- per måned i servicegebyr


Ønsker du konvertering af dit eksisterende anlæg, til et nyere P5- eller P7-anlæg, kan du kontakte G4S via kundeteam@dk.g4s.com.

 

 

Fastnetabonnement, virker min alarm stadig, hvis jeg opsiger min telefonlinje?
Sender dit anlæg via et modem, kræver det en fastnet telefonforbindelse, ellers kan anlægget ikke sende alarmer. Sender dit anlæg via mobilnettet (GSM) kan du opsige fastnet telefonforbindelsen.
Har du spørgsmål til, om anlægget sender via modem eller GSM kan du ringe til 70 33 00 40,
tryk 3 for ”Har du brug for teknisk hjælp til anlægget” og afgiv kodeordet.

 



Ferie/bortrejst, skal G4S have besked?
Er man i en længere periode ikke på adressen, anbefaler G4S, at oplyse dette til kontrolcentralen på 70 33 22 11, tryk 4 for ”Ønsker du at påføre feriebemærkninger” og afgiv kodeordet.
Er man i en længere periode ikke på adressen, anbefaler G4S, at oplyse dette til kontrolcentralen på 70 33 22 11, tryk 4 for ”” og afgiv kodeordet.

 

Fjernbetjening, sådan får du nye batterier
Du udskifter selv batteriet i din fjernbetjening. Bestilling og udskiftning af batteri(er) er ikke omfattet af dit abonnement. Husk at tjekke batteriettype på det gamle batteri, når du køber et nyt. Batterierne kan typisk købes i supermarkeder, på tankstationer, hos fotohandlere etc., men du kan med fordel bestille batterierne på G4Sshoppen.dk.

  • Åben fjernbetjeningen for at se antal og type af batterier
  • Batteritypen kan ses på bagsiden (den flade side)
Model  batteritype antal           batteritype  antal 
S4  CR-1/3N  1 stk.      
S8  CR-2032  1 stk.      
P4  CR-1225  2 stk. eller  CR-2032  1 stk. 
P5  CR-1225  2 stk. eller  CR-2032  1 stk. 
P7  CR-2032  1 stk.       
SMARTalarm CR-2450N  1 stk.      

Uanset om du aktiverer din alarm med fjernbetjening eller på panelet, bør du altid lytte efter den bekræftelse, som anlægget giver i form af et bip, en tone, en talebesked eller lysindikation. Efter batteriskift skal du til- og frakoble anlægget vha. fjernbetjeningen for at fjerne lysindikationen på anlægget.

 



Hvilket nummer ringer G4S fra, når min alarm går i gang?

Hvis din tyverialarm aktiveres, ringer G4S til dig fra telefonnummer 70 33 44 55 eller 43 86 50 50. Det er derfor en god ide, hvis du og dine tilkaldpersoner, koder dette telefonnummer ind på telefonen. Dermed kan man se, at G4S Kontrolcentral har ringet.

 

Husdyr / Robotstøvsuger, betyder det noget?
Har du husdyr, kan du vælge at få en særlig PET-rumsensor til din alarm, som tillader husdyr op til 37 kg. frit kan færdes i boligen, mens alarmen er tilkoblet. 

En G4S vagt eller montør, går ikke ind i en bolig, hvor der forefindes hund alene hjemme.

En robotstøvsuger kan ”agere” som husdyr, køre ind i ting, som derved bevæger sig og aktiverer sensoren. 
Er du i tvivl om robotstøvsugeren aktiverer alarmen, kan du tilkoble anlægget, placere dig et sted, hvor du ikke fanges af rumsensoren og så lade støvsugeren udføre det ønskede. 
Går alarmen i gang, kan du straks derefter frakoble alarmen og en PET-sensor er nødvendig.  

Ønsker du at udskifte en eksisterende rumsensor til en PET-sensor (P4+P5+P7-central), eller til en FOTO-PET-sensor (P7-central), kan du kontakte G4S via kundeservice@dk.g4s.com som kan give dit et godt tilbud på udskiftning deraf.

 

Mærkater/skilte, sådan får jeg nye?

Mærkater og skilte kan bestilles via kundeservice@dk.g4s.com. Det er udelukkende G4S der opsætter mærkater og alarmskilte. Hvis man udskifter døre/vinduer, skal man selv sørge for at ødelægge de gamle mærkater/skilte derpå.

Mærkater/skilte opsættes gratis indenfor 4 uger. 

 

Røgmelder, sådan skifter du selv batteri

Model  batteritype  antal 
Rund  3 volt CR-123A  2 stk.
Firkantet  9 volt 6F22  1 stk.

Rund røgmelder
  • Åben røgmelderen ved at presse lidt opad og drej frontdækslet en smule mod uret 
  • Røgmelderen nedtages fra loftbeslaget
  • På bagsiden mellem grøn printplade og rød knap, findes en tap til åbning af batteridækslet
  • Tryk tappen mod midten for at åbne dækslet 
  • Erstat de 2 stk. 3 volt CR-123A batterier med 2 nye og påsæt dækslet igen
  • På loftbeslaget findes 2 små hak i kanten. Det ene har en rille tv derfor
  • Sæt røgmelderen op mod beslaget, så røgmelderens rille er ca. 4 mm tv for beslagets rille
  • Tryk opad og drej røgmelderen med uret, så de 2 riller er ud for hinanden
Test røgmelderen når dækslet er korrekt påsat. Tryk på den lille knap ved lysdioden i ca. 3-5 sek.
OBS en høj alarmlyd aktiveres fra røgmelder og sirene. Røgmelderen har derefter igen genskabt forbindelsen. Du afstiller lyden ved at frakoble anlægget. Det røde lys fjernes ved at til- og frakoble anlægget igen. 

Firkantet røgmelder
  • Åben røgmelderen ved forsigtigt at trykke på det hvide udstykke og vippe frontdækslet ned
  • Afmontèr dobbeltstik til 1 stk. 9 volt 6F22 og udskift dette 
  • Vip forsigtigt låget op igen, til der høres et klik
Test røgmelderen når dækslet er korrekt påsat. Tryk på den lille knap i midten i ca. 3-5 sek.OBS - En høj alarmlyd aktiveres fra røgmelder og sirene. Røgmelderen har derefter igen genskabt forbindelsen.
Du afstiller lyden ved at frakoble anlægget. Det røde lys fjernes ved at til- og frakoble anlægget igen. 




 
Strømsvigt
Ved strømsvigt skifter anlægget automatisk til backup batteri i centralen. Anlægget sender først en strømsvigtsalarm til kontrolcentralen efter 1 times varighed. Når strømmen reetableres, genoplades batteri i centralen og anlægget kører igen via 230V.

Det er abonnentens ansvar at sørge for tilførsel af 230V til tyverianlægget. Kørsel på strømsvigt er ikke inkluderet i et abonnement. 

Hvis strømmen ikke kan reetableres, kontakt G4S kontrolcentral på telefon 70 33 44 55,
Tryk 1 for ”Har alarmen været i gang” og afgiv kodeordet.



Eksternt betjeningspanel, sådan skifter du selv batteri
  • Eksternt betjeningspanel m. tastatur (intet display) foretages skift af G4S
  • Eksternt betjeningspanel m. tastatur & display, skal man selv skifte batteri
  • Betjeningspanelet løftes 1 cm lodret op og trækkes væk fra væggen
  • Den nu aktiverede sabotagealarm afstilles vha. at trykke koden ind eller åben hængelås vha. fjernbetjening
  • På bagsiden udtages dækslet og de 4 stk. AA-batterier udskiftes
  • Efter opsætning igen, afprøves funktionalitet

 

Fejlsøgning



App – MitG4S virker ikke
Får du beskeden ”Ingen forbindelse til serveren, prøv igen senere” på din telefon, kan du forsøge at  genstarte den. Hjælper dette ikke, kan du kontakte G4S på telefon 70 33 22 55.



Fjernbetjening virker ikke
Undersøg om alarmpanelet viser fejl ”Systemfejl” vha. trykke PIL NED.
Viser display ”LO-BAT FJB” skal batteriet/-erne udskiftes. 
Læs mere derom i afsnittet Fjernbetjening, sådan får du nye batterier
Hvis problemet ikke bliver løst efter batteriskift, skal fjernbetjeningen udskiftes.
Fjernbetjeninger er et tilkøb til anlægget.

Anlægget kan altid betjenes på alarmpanelet vha. kode, også når fjernbetjeningen ikke virker. 



Lys på alarmpanelet 


Hængelås
  • Slukket Anlæg er til- eller frakoblet
  • Rød blinker Der har været alarm. Slukker næste gang man til- og frakobler anlægget
  • Rød lyser Anlæg er tilkoblet. Slukker efter max. 2 min efter tilkobling


Lyn / OK

  • Slukket Der er strømsvigt på stedet og batteri backup har ikke mere strøm
  • Grøn blinker Der er strømsvigt på stedet, batteri backup leverer strøm i 12-24 timer 
  • Grøn lyser Normaldrift
  • Gul blinker Systemfejl. Læs mere derom i afsnittet Systemfejl
  • Gul lyser Systemfejl. Læs mere derom i afsnittet Systemfejl

Systemfejl

Systemfejl aflæses vha. PIL NED (evt. flere gange)



GSM-modul telefonlinjefejl
  • Sendeniveau på GSM-nettet er midlertidigt lavt.  Årsag er teleselskabets sendemaster/-udstyr
  • Indikationen der dynamisk opdateret og slukker når sendeniveauet igen er normalt
  • Alarmanlægget aktiveres stadig ved alarm



LO-BAT
LO-BAT er en service besked for lav batteristand på en enhed.
  • Hvilket alarmpunkt der er LO-BAT på, vises efterfølgende i displayet/teksten 
  • Skift af batterier på rum- og dør-/vinduesensorer foretages af G4S
  • G4S skifter batterierne indenfor 30-60 dage
  • G4S skifter ved samme lejlighed batterierne i samtlige alarmpunkter på anlægget
  • Du behøver kun kontakte G4S, hvis der er hund på adressen,for at aftale dato for montørbesøg 
  • Skift af batterier på fjernbetjeninger, røg- & kuliltemeldere samt visse eksterne betjeningspaneler skal man selv foretage 
  • LO-BAT Fjb - Fjernbetjening, læs afsnittet Fjernbetjening, sådan får du nye batterier
  • LO-BAT Røgmelder, læst afsnittet Røgmelder, sådan skifter du selv batteri
  • LO-BAT Betjeningspanel, læs afsnittet Eksternt betjeningspanel, sådan skifter du selv batteri


Net fejl / Strømsvigt
Strømsvigt - Læs afsnittet Strømsvigt



Rapportfejl
Anlægget har ikke kunne aflevere en hændelse ved 1. forsøg.
  • Anlægget gensender efterfølgende flere gange samme hændelse
  • Trods hændelsen er afsendt og modtaget, forsvinder lyset ikke før der kvitteres derfor
  • Kan afstilles vha. 3 x PIL NED, efterfulgt af X for afslut


XML-fejl
  • Kan indebære, at man midlertidigt ikke kan tilgå anlægget vha. app / web
  • Anlægget kan stadig betjenes ved brug af kode samt taster på betjeningspanelet

Flytning samt overtagelse af alarm


Jeg skal flytte, hvad gør jeg med alarmen? 
Hvis din bolig er solgt, kan du med fordel sende G4S kontaktoplysninger på den nye ejer, så vi kan tilbyde denne at overtage alarmen i boligen.

Hvis din bolig ikke er solgt, eller er en lejebolig, skal anlægget nedtages. Det aftaler du med G4S kundeservice, når vi kontakter dig efter du har udfyldt flytteformularen.

Du er velkommen til at kontakte G4S Kundeteam på tlf. 43 86 54 78. 

 

Kan anlægget flyttes til ny adresse?
G4S flytter ikke det installerede anlæg til en ny adresse. I stedet får du et helt nyt anlæg til en fordelagtig pris på din nye adresse. 

 

Skal anlægget nedtages, når jeg flytter?
Hvis din bolig er solgt, kan du med fordel sende kontaktoplysninger på den nye ejer til G4S, så bliver den nye ejer tilbudt at beholde alarmen i boligen. Hvis din bolig ikke er solgt, eller er en lejebolig, skal anlægget nedtages. Det aftaler du med G4S kundeservice, når vi kontakter dig efter du har udfyldt flytteformularen

 

Hvad hvis den nye ejer/lejer ikke er interesseret i at overtage anlægget?
Så laver G4S en aftale, hvor G4S kommer og tager anlægget ned. Er du flyttet, kan du aftale at G4S nedtager alarmen med den nye ejer/lejer, såfremt du oplyser os om det.  

 

Hvis den nye ejer/lejer overtager, får jeg så penge tilbage?
Ja, hvis den nye ejer/lejer tegner et abonnement, der træder i kraft før dit ophører, så vil du få din overskydende abonnementsbetaling retur. 

 

Hvad med nøglen i nøgleboksen?
Hvis anlægget bliver overdraget til den nye ejer/lejer, så bliver nøglen i nøgleboksen. Hvis anlægget derimod skal nedtages, får du nøglen udleveret af montøren, når han kommer og nedtager anlægget. 

 

Skal anlægget være sat til, når du flytter fra adressen?
Hvis du ønsker at boligen stadig er sikret, mens den står tom, skal du huske at forlænge dit abonnement frem til overtagelsesdatoen. Du skal give Kontrolcentralen besked om at du er fraflyttet adressen, så I sammen kan aftale, hvordan Kontrolcentralen skal agere, hvis der kommer en alarm. Du kan kontakte Kontrolcentralen for en aftale på tlf. 70 33 44 55. 

 

 

Abonnement

 

Hvordan ændrer jeg servicemodel/abonnementstype? 
Hos G4S kan du vælge mellem tre servicemodeller. Ønsker du at ændre din servicemodel kan du udfylde formularen, eller kontakte Kundeservice på tlf. 70 33 00 40. 

Vælger du at ændre servicemodel, skal den faktura du har modtaget på din gamle servicemodel stadig betales. Ændringen kommer til at gælde fra næstkommende betalingsperiode. Kontakt Kudneservice på 70 33 00 40 eller send en mail til kundeservice@dk.g4s.com, hvis du har spørgsmål eller senere fortryder, at du har ændret servicemodel.

 

Jeg har henvist en ny kunde hvornår får jeg mine 3 måneders gratis abonnement?
Som kunde hos G4S får du rabat på dit abonnement når du henviser en ny privat-kunde.

Som henviser får du rabat på din første faktura EFTER den nye alarm er installeret. Som ny privat-kunde kan du ikke se din rabat på den første faktura, men FØRST på den efterfølgende.

 

Jeg ønsker at opsige mit abonnement, hvad gør jeg?
Det er vi kede af at høre. Du kan opsige din alarm skriftligt til G4S efter 5 måneder + løbende måned.

Send din opsigelse til opsigelse@dk.g4s.com.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kundeservice på tlf. 70 33 00 40.

  

Køb i vores webshop

Jeg fortryder mit køb, hvad gør jeg?
Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb, hvis du har købt det i G4S' webshop, via telefon/e-mail eller via en mobil salgsstand. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen/varerne.
Udfyld fortrydelsesformularen.