Print

Stop cykeltyven

Hver dag parkerer ca. 70.000 togrejsende cyklen ved en station. Men alt for mange vender tilbage til et tomt cykelstativ.

Transportministeriet vil nedbringe antallet af cykeltyverier på stationer, og efterlyser gode idéer, som gør det sværere at være cykeltyv og nemmere at være cyklist. 

Skal vi have flere aflåste rum? Skal vi have cykelparkeringsvagter? Er det bedre låse, der løser problemet? Eller skal cykler have en GPS, så de kan spores? Og hvordan får vi plads til, at alle kan parkere deres cykel, og det samtidig er tyverisikkert? 

G4S er med i en følgegruppe nedsat af Transportministeriet, som bl.a. skal vurdere idéerne og finde vinderne af konkurrencen. Bidragene fra konkurrencen vil samtidig indgå i arbejdet med regeringens cykelstrategi, som bliver præsenteret senere på året. 

Følgegruppen skal også opsamle eksisterende viden om cykeltyverier på stationer og identificere behovet for ny viden. Hvor mange cykler stjæles på stationerne? Hvem stjæler dem? Hvilke metoder bruger de? Hvad går de efter? 

På den baggrund skal gruppen identificere hvilke midler, der kan gøre det sværere at være cykeltyv. 

Du kan læse mere om konkurrencen, og hvordan du tilmelder dig på Trafikstyrelsens hjemmeside.


Find flere nyheder fra os her