Hvordan kommer du igang med eksplosionssikring?

08/19/2019


De seneste 10-15 år er der gentagne gange blevet advaret fra efterretningstjenesterne om et øget fokus på Danmark i terrorkredse.

Det øgede fokus kom som følge af Danmarks deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan.

Særligt i tiden efter september 2005, hvor Jyllandsposten trykte Muhammed-tegningerne, har der været en række trusler – og truslerne blev alment kendt i befolkningen via pressen.

Ønsket om at kunne beskytte sig mod terror, ikke mindst bomber (eksplosioner), er blevet meget større – men det er en kompliceret disciplin at begive sig ud i. I denne artikel vil vi gennemgå nogle af de overvejelser, man skal gøre sig, når man vil sikre sig mod eksplosioner

Standarder

Test af produkter og løsninger der skal yde sikring mod eksplosioner, sker efter EN standarden
13123-1 (Shock tube) og 13123-2 (Outdoor).

Ved standarderne anvendes betegnelserne S (Splinter) eller NS (Non-Splinter).

  • S (Splinter) – Enheden/elementet er ikke sikret mod afvigelse af splinter og fragmenter.
  • NS (Non-Splinter) – enheden/elementet er sikret mod splinter og fragmenter.

Man tester ud fra denne standard både enkelte bygningsdele, såsom et vindue og en dør, men også komplette elementer og eksempelvis facadepartier

EN 13123-1 Shock Tube
Er primært test af modstandsevne mod petrokemiske eksplosioner (langsomme eksplosioner på ca. 200 ms eller mere).

Testen sker via en kraftig trykbelastning, ved luft der frigives gennem et rør, med elementet monteret for enden. Trykket går op til 2 bar, og grundet testmetoden kan man ikke teste elementer større end 100 x 90 cm.

Testen benytter kun overtryk.

EN 13541 Shock Tube (Glas)
Denne standard vedrører glas som testes mod eksplosion i Shock Tube. Niveauerne hedder EP1 – EP4 med enten S eller NS betegnelserne efter.

13123-2 (Outdoor)
Er typisk test af modstandsevne mod sprængstoffer (hurtige eksplosioner på mellem 5 til 20 ms).

Testen foretages udendørs i kontrolleret område. Det er vægten og typen af eksplosivet samt afstanden til objektet, der afgør, hvordan enheden klassificeres.

Standarden tager ikke højde for større mængder eksplosivt sprængstof og længere afstande. Blandt andet derfor definerer mange deres egne reelle krav ud fra en risikovurdering.

Risikovurdering

I alt sikringsarbejde er det en god idé at starte med at vurdere risikoen for, om man er i målgruppen for en given hændelse eller ej.

Download skema

Afstand

Hvis man kan komme langt nok væk fra en given eksplosion, så kan afstand alene være nok – og yderligere sikring er ofte ikke nødvendig. Det er dog langt fra alle steder, dette er en mulighed.

Kan du kontrollere området omkring, så køretøjer ikke kan komme tæt på bygningen, så har du udelukket, at store bomber kan placeres med den metode.

Afstand er derfor i stor udstrækning nøglen til succes, men begrænses ofte af ’virkeligheden’ og den daglige brug af bygningen.

Fragmenter

Fragmenter fra og i forbindelse med eksplosioner er af stor betydning for konsekvenserne ved eksplosionen.
Som beskrevet kan man købe NS klassificerede løsninger, som forhindrer glasfragmenter fra ruderne. Det skal dog bemærkes, at dette ikke er det samme, som at de forhindrer fragmenter fra det omgivende miljø.

Du skal altid lave en helhedsvurdering, og vurdere, om du kan forebygge ved eksempelvis at ændre ”belægning” – eksempelvis fra perlesten til asfalt.

Ved at ændre til en fast belægning, fjerner du risikoen for, at en masse fragmenter kan flyve gennem luften og såre mennesker i og udenfor bygningen, hvilket ofte har alvorlige konsekvenser.

Adgang til bygningen

Begræns mulighederne for at uvedkommende kan opnå adgang til bygningen ved brug af fysisk adgangssikring og/eller synligt personale, der kontrollerer, hvem der gives adgang.

Herved reduceres risikoen for, at der eksempelvis efterlades en taske med en bombe inde i bygningen.

Glassplinter

Næste skridt kan være at sikre mod flyvende glassplinter.

Når en glasflade knuses af en trykbølge fra en eksplosion, så accelereres glassplinterne op til en stor hastighed, som kan skade rigtigt mange mennesker på én gang.

Eksisterende glas kan sikres ved brug af sikringsfilm, som klæbes på hele glasfladen, og fuges til rammen. Filmen holder glasset samlet, så mængden af flyvende fragmenter reduceres kraftigt.

Du bør være opmærksom på, at det ikke kun er glas i facaden, der skal sikres, men også de indre glaspartier. Glas som indre vægge er populært i moderne byggeri. Det giver dagslysindfald langt inde i bygningen, men det betyder også, at du har meget glas, der skal sikres mod bomber.

Holder glasset samlet
Lamineret glas og glas med vinduesfilm vil stadig kunne trykkes ind eller suges ud af bygningen ved en kraftig eksplosion. Men det er som en hel genstand, og den flyver ikke særlig langt sammenlignet med glassplinter. Der er derved langt færre personskader, når der er styr på glasset.

Hvis du udskifter eksisterende glas, bør det overvejes, om det skal være lamineret glas, da det er konstrueret af 2 glasplader, som er klæbet sammen på fabrik. Herved opnås samme effekt som ved brug af vinduesfilm, men løsningen er endnu stærkere og har længere levetid end filmen, som typisk kun holder i 5 til 10 år afhængig af montage og klima.

Sikringsfilm og laminerede ruder giver også beskyttelse mod, at en rude knuses ved stenkast, hvorefter en bombe kastes igennem det ødelagte vindue.

Bygningen

Du skal også vurdere bygningens styrke, da det naturligvis ikke blot er glaspartier, der påvirkes ved en eksplosion. Her skal der fagfolk til at gennemgå bygningen og give en vurdering af, hvad bygningen kan modstå af trykpåvirkninger.

Ud fra denne vurdering, sammenholdt med risikovurderingen (mulige placeringer af bomber), kan du begynde at vælge hvilke bygningsdele, der skal opgraderes eller udskiftes.

Der findes produkter, som kan forstærke vægge og bærende søjler. De klæbes på bygningsdelen, som et kraftigt tapet, og styrker derved bygningen.

Vinduer og døre kan også udskiftes til løsninger, der kan modstå tryk fra selv meget kraftige eksplosioner.

Sikre zoner

At sikre mod eksplosion kan således hurtigt gå hen og blive meget dyrt. Derfor er det vigtigt, at du udvælger de områder af bygningen, der skal sikres mod eksplosion, med omhu ved brug af risikovurderingen.

Brug ressourcerne der hvor der opholder sig mennesker i længst tid. (Rum med kortvarige ophold kan prioriteres lavere). Du kan også arbejde med bufferzoner, områder som kan ’ofres’.

I stedet for at sikre en bygningsdel, så tømmer man den for mennesker, og bruger den til for eksempel opbevaring – og ved en eksplosion er det således genstande og bygningen, som bliver skadet, og ikke mennesker.

Dog skal man selvfølgelig sikre sig, at det man opbevarer i bufferzonen ikke bidrager til at gøre
eksplosionen eller følgerne af eksplosionen værre.

Installation og montage

Døre og vinduer, som kan modstå påvirkningen fra en stor eksplosion, gør det ikke alene.

Man skal huske på, at elementet (døren/vinduet) ikke optager det tryk, som kommer fra eksplosionen. Trykket overføres næsten fuldt ud til bygningen via de fastgørelsespunkter, der er mellem elementet og bygningen.

Nogle producenter arbejder med energiabsorberende beslag mellem element og bygning.

Om det er den ene eller anden løsning der anvendes, så stilles der stadig høje krav til fastgørelse af elementet, ellers vil det blot blive trykket ind, eller suget ud, og dermed være til fare for omgivelserne.

Vi anbefaler, at der benyttes fagfolk med erfaring i installation og montage.

Og som med stor set al anden sikring, skal du forlange dokumentation og installationserklæring for de produkter og løsninger, du får installeret.

Flere af de professionelle leverandører tester bygningsdele efter ekstreme situationer. Og der er ofte eksakte krav til montage og uddannelse af montører – krav der følger produktets godkendelse.

Beredskabsplan

I tilfælde af en eksplosion er det vigtigt, at have sin beredskabsplan klar og afprøvet. Alle skal være klar over, hvad de hver især skal gøre – nu og senere.

Anbefalinger

Der er som beskrevet mange variabler omkring eksplosionssikring, som du skal være opmærksom på.

Som udgangspunkt er vores anbefaling, at du laver en helhedsvurdering, når du arbejder med eksplosionssikring.

Kan hele bygningen modstå trykbølgen og/eller er det tilstrækkeligt at sikre glaspartier?

Kan det svare sig at lave eksempelvis saferooms indvendigt i bygningen, hvor man kan evakuere til, hvis man har trusler om eksplosion med mere.

I G4S har vi et specielt team, der kan vejlede og rådgive om eksplosionssikring.

Og vi kommer gerne ud og gennemgår hvordan I bliver bedst muligt forberedte og sikret mod eksplosioner.

Gå ikke glip af nyeste viden!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få automatisk besked når vi udgiver ny viden

Ja tak, hold mig opdateret!