Reglerne for videoovervågning erhverv


Sikring mod gennembrydning af skallen på en bygning, eller en perimeter der afgrænser et område har været brugt i mange år.

Og rambukangreb har været, og er stadigvæk en populær metode blandt kriminelle til at få hurtig adgang til for eksempel en butik.

Skaderne efter et rambuktyveri er omfattende og dyre at reparere, og kan i nogle tilfælde medføre uoprettelig skade på bygningen.

I nyere tid er fokus omkring rambuksikring drejet mere i retning af beskyttelse mod terrorhændelser som bilbomber, og senest beskyttelse mod biler som våben, som vi eksempelvis så det i Nice, Frankrig i Juli 2016.

Uanset med hvilket formål køretøjerne anvendes, så er målet med rambuksikring at holde uønskede køretøjer ude af et bestemt område, men med mulighed for at give udvalgte køretøjer adgang.

Med denne artikel ønsker vi at give sikringsansvarlige i virksomheder og organisationer information om rambuksikring, så de er bedre rustet i forhold til hvordan denne sikringsmetode bedst benyttes.

Truslen

Først skal man vurdere truslen. Hvilken type køretøj skal der beskyttes mod? Lastbil, kassevogn, eller personbil?
Hver type køretøj har sin egen vægt, hvilket sammen med den hastighed som køretøjet kan komme op på, er afgørende i sammenstødet med en rambuksikring.

Muligheder med eksisterende forhold

Når truslen er vurderet, kan man begynde at se på hvilke muligheder, der bedst kan anvendes. Og der er flere ting, man bør se på før der investeres mange penge i hegn, bomme, pullerter eller kiler (road blockers).

Hvis man kan få hastigheden sat ned på et køretøj, så det rammer sikringen med en lav hastighed, så bliver den samlede energi i sammenstødet mindre. Dermed vil der være behov for knap så kraftige foranstaltninger, hvilket betyder noget for den samlede pris, effekt og fysiske kompleksitet af sikringen.

Til at nedsætte hastigheden for køretøjer kan der tilføjes skarpe sving på tilkørslen eller vejbump frem til det sikrede område. Det vil automatisk tvinge hastigheden på køretøjer ned, og lange lige strækninger bør derfor undgås.

Naturlige niveauforskelle i terrænet kan også udnyttes eller endda forøges. En strategisk placeret afvandingskanal eller vandhul kan ligeledes have en effektiv virkning som rambuksikring, og kan samtidig fremstå som en naturlig del af området.

Har man ikke den store plads at udfolde sig på, kan tilkørslen til stedet indsnævres, så passage sker med meget lille afstand til mur eller stolper. Dette er et psykologisk trick, som gør, at der køres forsigtigt frem for at sikre tilstrækkelig plads til køretøjet. Tilkørslen kan ligeledes indsnævres så meget, at lastbiler ikke kan passere. Husk dog altid at tage højde for redningskøretøjer!

Løsninger

Er det ikke muligt at begrænse køretøjers hastighed ud fra de eksisterende forhold, kan klassiske rambuksikringer som bomme, pullerter, hegn og kiler anvendes.

Der findes forskellige Europæiske standarder, som beskriver, hvad en rambuksikring skal kunne holde til i forskellige niveauer.

I Danmark, og ofte også i resten af Skandinavien, har vi historisk set anvendt DOS standarden med K4, K8 og K12 klassificeringerne.

De to andre er dog nyere standarder, som vi i større udstrækning bør forholde os til. Produktets kvalitet opgøres i disse standarder efter påkørsel med køretøj i forskellige vægtklasser og med varierende fart.

Klassificeringen inddeles i hovedgrupper og undergrupper samt sekundære undergrupper som følger:

  • Eksempel A: PAS68 N2 7500-32 / 90:3,3/18,9 hvor undergruppen betyder, at køretøjets vægt var 7500 kg og farten 32 km/t og hovedgruppen, at det er PAS68 standarden med klassifikationen N2. Den sekundære undergruppe beskriver, at påkørselsvinklen var 90 grader og, at køretøjets front endte 3,3 meter ind efter pullerten samt, at store fragmenter endte 18,9 meter ind efter pullerten.
  • Eksempel B: ASTM M30 P2 hvor undergruppen P2 betyder, at den maksimale indtrængen var mellem 1,01 og 7,00 meter. Køretøjets vægt var 6.810 kg og farten mellem 28,0 og 37,9 km/t. Hovedgruppen betyder, at det er ASTM standarden med klassifikationen M30.

Det er vægten af køretøjet samt dets hastighed som er afgørende for valget af sikringsniveau. En tommelfingerregel er, at jo større vægt og jo større hastighed, des mere omfangsrig vil sikringen blive.

ASTM og DOS standarderne giver endvidere mulighed for at vurdere, hvor lang afstand køretøjet (eller dele af køretøjet) vil passere produktet efter påkørsel. Dette er relevant viden i forhold til placering af rambukløsningen, da man godt nok stopper køretøjet, men helt op til 30 meter efter rambuksikringen, kan blive ramt af fragmenter.

Afstand mellem pullerterne skal også med i kravspecifikationen.

Brug derfor altid testede og certificerede produkter samt installatører med relevant uddannelse i montering af sikringen. Så er du sikret, at din sikringsløsning virker

Pullert

Den klassiske rambuksikring som alle har mødt eller set på et eller andet tidspunkt, er en pullert. Denne type rambuksikring består ofte af et eller flere lodrette rør forankret i jorden med en passende indbyrdes afstand. Pullerter findes både i fast monteret udgave og i en flytbar udgave, og med eller uden automatik.

Der eksisterer grundlæggende to modeller:
Dybt fundament eller lavt fundament.
Alt efter sikringsniveau, skal der udgraves til fundament med armeringsjern indstøbt i beton. Eksempelvis skal der til en automatisk hæve/sænke pullert der kan modstå et køretøj på 7,5 ton med 80 km/t, bruges 1000 kg armeringsjern og 10 m3 beton til fundament. Pullertens egenvægt er ca. 1000 kg, og hullet der skal graves ud vil være 1,7 meter dybt,
3 meter langt og 1,7 meter bredt. I praksis vil der skulle graves endnu dybere for at etablere et omfangsdræn, som kan lede indtrængende grundvand væk fra installationen.

Ovenstående viser, at det er ret omfattende at installere pullerter. Og man risikerer at støde på forsyningsledninger eller kabler, som enten skal omlægges eller fores og føres gennem fundamentet på pullerten. Det er både bekosteligt og tidskrævende.

Nogle producenter har udviklet pullerter i samme sikringsklasse, som kun kræver et fundament der er 20 cm dybt. Prisen har tidligere været høj, men er nu absolut konkurrencedygtig sammenlignet med den dybe udgave. Dette skyldes især, at grave- og støbningsarbejdet er minimal.

Om man bør vælge en pullert med lavt eller dybt fundament kommer an på installationerne i jorden, og om man kan lide designet af produktet. Hold dog øje med om det er testet og certificeret, og kig så derefter på design.

Det er værd at bemærke, at automatiske pullerter i jorden over tid samler en del grus og snavs og skal derfor rengøres med passende intervaller. Tal med din installatør om rengøring af pullert og dræn. Hvis terrænet hælder mod pullerterne, kan det være en god idé at etablere en drænrende foran pullerterne, så man undgår driftsstop.

Bom

Den traditionelle bom med indkørslen til et parkeringshus kender de fleste. Den er trafikregulerende, men som udgangspunkt ikke hindrende som ved pullerter (der findes dog specialversioner med meget kraftige bomme). Her bør man ligeledes se efter test og certifikater.

Fordelen ved en bom er, at den kan dække en bred indkørsel, og skal kun have én stolpe i hver ende. Ulempen er, at stolpen skal dybt i jorden for at opnå den korrekte styrke. De sikre bomme fungerer ofte ved at blive sænket i begge sider samtidigt og lade køretøjer passere over den sænkede bom.

Hegn

Hegn kan leveres med indbygget rambuksikring.
Det betyder, at hegnet er forstærket vandret med en bjælke eller lignende, der gør, at et køretøj ikke kan gennembryde hegnet. Her er det i høj grad design som afholder mange fra at vælge denne løsning, da det kan fremstå meget bombastisk. De fleste vælger at kombinere andre løsninger sammen med et almindeligt hegn, for at opnå både ønsket sikring og design.

Kiler (wedges/road blockers)

Kiler er en plade, der er hængslet mod den sikre side af det sikrede område. Når den aktiveres hæver den sig længst væk fra hængslet, og laver en barriere på op til 1 meters højde – og når den ses fra siden, ser den ud som en kile i oplukket tilstand – deraf navnet.

Kiler er stærke og kan dække store indkørsler og i højeste sikringsklasser. De kan stoppe en 30 ton lastbil med 80 km/t, og kan stadig fungere efter et sammenstød!

Kiler kræver typisk et lavt fundament (½-1 meter), men fravælges ofte grundet designet.

Mange kiler har ydermere en ekspresfunktion, hvor kilen kan hæves på under 1 sekund. Dette kan være nyttigt i installationer, hvor en vagt overvåger en indkørsel, og kan udløse kilen i tilfælde af et angreb med et køretøj.

Kiler kan også leveres mobile, således at de kan opsættes midlertidigt.

Design og rambuksikring

En af udfordringerne med rambuksikring er, at kraftige sikringsforanstaltninger sjældent går hånd i hånd med smukt design. Drømmen er ofte usynlig sikring, og dermed opstår nye forretningsområder og specialkompetencer, hvor leverandører i samarbejde med arkitekter designer sikre byrum ved at integrere sikring med landskabet og bygningsdele. Det er der dog som sådan heller ikke noget nyt i – tænk eksempelvis på voldgrave, og man kan komme langt med sund fornuft kombineret med kendskab til materialer og sikring.

Der er mange gode eksempler på smarte løsninger, lige fra bænke, skilte, kanaler, niveauforskelle, beplantning, belægning, skulpturer og meget mere. Ofte kræver løsninger som dette et tæt samarbejde med kommuner med mere.

Udfordringen ved ’kreative løsninger’ er, at det ofte er vanskeligt at dokumentere den reelle modstandskraft som vist i vores vejledning ‘Sammenligningsnøgle Standarder’.

Der er dog ikke noget til hinder for, at specialløsninger testes eller ’blot’ kombineres med eksisterende godkendte løsninger. Og i vores optik skal løsninger til rambuksikring testes.

Løsninger der opsættes i terrorsammenhænge skal primært begrænse personskader, og der bør man ikke gå på kompromis – præcis som man ikke gør ved eksempelvis brandsikring.

Konklusion

Der er på kort tid sket en kraftig stigning i efterspørgslen efter løsninger til terrorsikring. Internationalt har vi stor erfaring med mange forskellige løsninger, men i Danmark er vi meget fokuserede på design. Det betyder, at traditionelle og klassificerede samt testede rambuk sikringsløsninger ofte fravælges – ganske enkelt ud fra arkitektoniske hensyn.

Vores anbefaling er, at man kritisk forholder sig til effekten af arkitektoniske løsninger og som minimum sikrer, at der er sikrings- og beredskabsspecialister med til at vurdere og/eller udvikle løsningerne.

Der er for os ingen tvivl om, at der kan laves både smukke og smarte løsninger til rambuksikring, og vi deltager gerne i hele processen med vores erfaring.

Som landets førende sikkerhedsvirksomhed, er vi altid interesseret i at dele ud af vores viden og erfaringsgrundlag.

Vi kommer derfor gerne ud og indgår i dialog om, hvordan I bedst muligt rambuk- og terrorsikrer netop jeres virksomhed.

Gå ikke glip af nyeste viden!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få automatisk besked når vi udgiver ny viden

Ja tak, hold mig opdateret!