Bliv elektriker-lærling i G4S

Uddannelsen som elektriker består af et grundforløb (GF2) samt hovedforløbet hos G4S, som kombinerer praktisk arbejde med 4 skoleforløb der er fastsat af G4S og målrettet sikkerhedsbranchen.

Som elektrikerlærling i G4S kan du få berøring med - og erfaring i flere dele af vores produktpalette indenfor sikkerhed, herunder Brandalarmeringsanlæg, TV overvågning, Tyverialarmer, Adgangskontrol, Tågesikring, Samtalesystemer samt programmering af det fulde anlæg  etc. 

Vi følger med udviklingen og produkterne kan derfor ændre karakter eller sammensætning over tid. Vi bestræber os altid på at beholde vores lærlinge efter endt uddannelse og vi ansætter lærlinge i alle aldersgrupper, dog er gyldigt kørekort til alm. bil en forudsætning.

Det forventer vi af vores elektrikerlærlinge

  • Du har gennemført og bestået (GF2)
  • Du har en ren straffeattest 
  • Du har et gyldigt kørekort til alm. bil (eller er i gang med at tage det)
  • Du kender dine egne styrker og begrænsninger
  • Du har stor interesse for EL faget og Sikkerhedsbranchen
  • Du er ordentlig, tager ansvar, og du “kan selv” 
  • Du har erfaring med fritids- eller fuldtidsjob
  • Du loyal, har integritet og har en fleksibel indstilling til opgaver og arbejdstid

Til gengæld vil vi give dig en spændende uddannelse, i en dynamisk branche, hvor tingene hele tiden bevæger sig og hvor du får lov til at prøve ting af og tage ansvar for egne opgaver. 

Du får bil, arbejdstøj og moderne arbejdsredskaber til rådighed under uddannelsen og du bliver en del af et team der har en oprigtig interesse i at give dig branchens bedste uddannelse. 

Læs udtalelser fra nuværende og tidligere lærlinge


”Jeg ønsker, at fortsætte min udvikling i G4S efter endt uddannelse, fordi jeg har så dygtige ledere og kolleger” 

Carina Munch
Elektrikerlærling i G4S 

”Først og fremmest er jeg glad for, at være lærling i en virksomhed, hvor jeg får ansvar, når jeg er klar til det” 

Mathias Vinholt
Elektrikerlærling i G4S

”I G4S fik jeg en stor del ansvar, og en masse erfaringer ved at arbejde med en lang række løsninger og produkter.” 

Valdemar Nyrop
Montør i G4S 

Bliv elektriker-lærling i G4S

Vi søger løbende elektrikerlærlinge så hvis der ikke er et aktuelt stillingsopslag, kan du registrere dig her. 

Emnebank - Elektrikerlærlinge