Nikolaj Levy

Salgschef, Key Account Sales

"Det er enormt givende at arbejde i en virksomhed, hvor jeg kan bygge min karriere og fortsætte med at lære og udvikle mig."

Navn:  Nikolaj Levy
Jobtitel: Salgschef, Key Account Sales
Har været i G4S siden: 2016
Baggrund: Kandidat i International Business & Politics fra Copenhagen Business School

 

 

Hvad går dit job ud på?

 Jeg leder den salgsafdeling, der er kommercielt ansvarlig for G4S’ ca. 100 største kunder og min mest basale opgave er at vi fastholder og udvikler de kundeforhold for at realisere salgsmålene og ultimativt sikre virksomhedens vækst. Min rolle går i høj grad ud på at sikre, at mine godt 15 medarbejdere har adgang til relevant viden og værktøjer til at tage hånd om vores kunder.

Samtidig handler rollen som leder jo ikke kun om at sikre adgang til de rette ressourcer - en motiverende og engagerende arbejdskultur er mindst lige så vigtig. Det forsøger jeg at skabe ved at være synlig, nysgerrig, engageret og ikke mindst tilgængelig som leder. 

 

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Jeg bruger størstedelen af min dag på at diskutere salgspipelines og kundeforhold med mine medarbejdere. Det kan eksempelvis handle om vurdering af kadencen på løbende opgaver op imod vores forventninger og budgetter, kontraktmæssig risikoafdækning eller at holde krav til en sikringsopgave op imod driftens kapacitet og kompetencer. 

Vi arbejder med store og ofte også meget komplekse kunder, og typisk er det også dem, der stiller de største krav. Det betyder, at der er en spændende og udfordrende kompleksitet i at balancere særlige kundeønsker med driftsmæssige muligheder og samtidig sikre økonomisk sunde kundeforhold. Heldigvis har vi branchens dygtigste folk, og jeg er taknemmelig for at min støtte, opmuntring og sparring hjælper dem til at skabe fremdrift, tage ansvar og lykkes i deres roller.

 

Hvordan har vejen til din nuværende rolle set ud?

Jeg har en akademisk baggrund med en kandidat i International Business & Politics fra CBS og har studeret i både Canada og USA, hvor jeg også tidligere har arbejdet. 

I løbet af de 7 år jeg har været i G4S, har jeg haft en del forskellige kasketter på, før jeg landede i min nuværende rolle. Jeg har blandt andet siddet med udbud i Bid Management, hvor jeg først var Bid Manager og senere overtog ledelsesansvaret for hele afdelingen. Jeg har også haft ansvaret for vores B2B marketing samt vores G4S Academy, som er en tværorganisatorisk funktion i G4S, der samler sikringsspecialister til vidensdeling.

I dag sidder jeg som salgschef i Key Account Sales, og det er klart min største og mest spændende udfordring til dato. Vi har gjort store fremskridt, som jeg er meget stolt af. Det er enormt givende at arbejde i en virksomhed, hvor jeg kan bygge min karriere og fortsætte med at lære og udvikle mig. Derfor glæder jeg mig også til at se, hvad fremtiden bringer. Hvem ved, måske ender jeg som salgsdirektør, administrerende direktør i Danmark eller i en af de mange spændende roller vi har i udlandet. 

 


 

Mød nogle af vores kolleger

Montør - Jeff Ladenhoff

Jeff Ladenhoff
Montør

Jeff sikrer professionel installation og service hos vores kunder.


Læs mere
Teamleder for Close Protection afdelingen - Anders Kristensen

Anders Bo Kristensen
Teamleder for Close Protection

Fra strøgvagt til teamleder i vores Close Protection afdeling.

Læs mere
SAP Application Manager - Biola Reuther

Biola Reuther
SAP Application Manager

Biola driver IT-løsninger med hård hånd.

Læs mere
Field Sales Manager i G4S

Hans Kristensen
Field Sales Manager

Rejsen fra salgskonsulent til salgsleder i G4S.

Læs mere