"En besparelse eller en knust rude?"
Sådan spørger Christina Nordstjerne åbent, når hun taler om sin butik Alpacahuset. Alpacahuset sælger tøj af alpakauld samt glaskunst i hjertet af København.
Da Christina åbnede butikken sidste år, søgte hun råd hos tre forskellige sikkerhedsleverandører. Det vigtigste for Christina var, at hendes forsikringsselskab sagde god for alarmen.
Christina var som de fleste andre butikker blevet mødt med et krav fra sit forsikringsselskab, om at have en forsikringsgodkendt alarm installeret.
”Selvom vi sælger uld og produkter, der normalt ikke betegnes som let omsættelige varer, så forhandler vi varemærker, og har et varelager af en vis størrelse, så kunder løbende kan komme ind og opleve nye vare. Derfor var en alarm et klart krav fra vores forsikringsselskab.”
Derfra var valget for Christina ligetil:
”Valget var jo faktisk ret nemt – vi skulle have en professionel alarm leverandør, der har fuldstændig styr på forsikringskrav, og som hurtigt kan rykke ud, hvis alarmen går.”
Alarm med fotosensor
Christina valgte at få installeret en G4S alarm med fotosensor. Fotosensoren gør, at hvis alarmen går, får både Christina og vores døgnbemandede kontrolcentral et klart billede af hvem der er i butikken. Den funktion har Alpacahuset haft glæde af flere gange.
“Nogen gange glemmer vi jo at slå alarmen fra ved indgangen. Når det sker, har G4S med det samme ringet, og vi har lynhurtigt kunne slå den fra efter at have konstateret, at det var en medarbejder i butikken.”
Ville undgå driftstab
Det var ikke kun grundet forsikringskravet eller tøjets værdi, at Alpacahuset valgte at få et alarmsystem installeret. For Christina var det også vigtigt at undgå et potentielt driftstab som følge af et indbrud:
”Små butikker tænker måske ikke altid over det, men sker der et indbrud, kan man pludselig stå uden varer i flere måneder. Forsikringen skal måske nok dække det meste af det der er smadret eller stjålet – men hvis du pludselig ikke kan sælge varer i flere måneder, så kan du jo ligeså godt lukke ned.”
Så Christina råd til andre butikker er simpelt:
”Man skal spørge sig selv: vil jeg risikere at møde ind til et indbrud for at kunne spare lidt penge? Man vil virkelig ærgre sig den dag man står og skulle have brugt den. Den lille ekstra udgift til en alarm er alle pengene værd og giver for mig ro i maven”.